FRIHEDSBERØVELSESKENDELSE EFTER ARTIKEL 72 I INDENRIGSMINISTERIETS LOV

Frihedsberøvelse efter artikel 72 i Indenrigsministeriets lov må ikke overstige 24 timer. Personen skal løslades tidligere, hvis grundlaget ophører. Enhver frihedsberøvelse efter denne periode kræver et særskilt retsgrundlag og en relevant afgørelse fra den kompetente myndighed.

En sigtelse forlænger ikke i sig selv politiets frihedsberøvelse. Anklagerens kendelse om frihedsberøvelse i op til 72 timer efter strafferetsplejelovens artikel 64, stk. 2, er en særskilt foranstaltning til at fremstille sigtede for retten ved en anmodning om varetægtsfængsling; den er ikke automatisk.

Retten til juridisk forsvar opstår straks ved frihedsberøvelse eller faktisk begrænsning af bevægelsesfriheden.

Retsgrundlag: Artikel 72–74 i Indenrigsministeriets lov; Strafferetsplejelovens artikel 64, stk. 2.